Om os

Vi er en familie fra Sjælland, som består af Torben på 37, Karina på 37, Isabella på 9 og Sebastian på 7 år. 

Torben er rigtig handy, og elsker at sætte sig ind i hvordan alting fungerer, og få beskidte fingre når det skal testes. Og han er god til det. Om det er glasfiber der skal leges med, oliefilter der skal skiftes eller en ledning der skal laves, så går han til det med en nærmest barnlig entusiasme som når man lige har fået et nyt stykke legetøj. 
Det er da skønt når manden står der med julelys i øjnene og stolt fremviser en metalklump og siger ”se skat, et nyt spil til masten, er det ikke flot? ”, som en anden nybagt mor der stolt fremviser sit nyfødte afkom. 

Hvis Torben kan få lov til at hoppe i havet for at kigge under en båd, eller samle noget op folk har tabt, så er det en god dag, for han elsker at dykke, og han elsker at hjælpe andre. Til gengæld er han også meget konkurrenceminded, og dette kommer især til udtryk under sejllads, hvor han kan finde på at sejle om kap med et containerskib midt om natten, og krænger båden så meget for at få fart på, at ungerne falder ned fra bænken hvor de lå og sov. Nå ja, men så kan de lære det.  

Torben er et fjollehoved som er god til at få folk til at grine med en god historie, og han er altid god for en far-joke, selvom de overhovedet ikke er sjove, men det tror han ikke på, så han griner gerne selv ofte og længe over dem. 

Til dagligt arbejder han på et advokatkontor hvor han laver noget med nogle tal der gerne skal stemme, ellers bliver chefen ikke glad, men det er han vist også ret god til, og når han kommer hjem hjælper han mig med de ting jeg ikke selv kunne klare i løbet af dagen, og resten af tiden går med venner, sejlads, og planlægning af vores store eventyr. 

Isabella 8 år gammel, dyreven, og ivrig optimistsejler. Hun elsker sin lånte shetlandspony Malou, og alle andre firbenede væsener, især havnekatten Sonny.

 Isabella er en kvik, empatisk pige med godt humør, der tænker meget på alle andre. 
Hun er en livlig, kreativ pige som spekulerer meget over tingene og stiller nogle skarpe spørgsmål, blandet sammen med de 1000 andre spørgsmål om alt imellem himmel og jord hver dag. 

Hun lyder navne som Prinsesse-mus, troldeunge, smukke, pruttefis, mm. Kært barn har mange navne.  Isabella glæder sig rigtig meget til vores eventyr, og er allerede god til at dykke og svømme, til fars store glæde! Hun glæder sig til at lære at dykke med flaske og udforske koralrev sammen med far.

 Ud over heste og optimistjoller, så synes hendes store passion i livet, at være efter hendes lillebror. Hun kan bruge timer på at rette på ham, benægte alt han siger og generelt være en rasmus modsat. Men når alt kommer til alt, så elsker hun ham og passer på ham. 

Sebastian er 6 år gammel, og en meget kærlig og betænksom dreng. 

Han er lidt for glad for sin ipad og playstation, hvor især minecraft og roblox er dominerende.
Samtidig er han en frisk dreng som elsker at være ude, men også er super god til at sidde og samle lego, eller opfinde nye lege.
 Sebastian er lidt følsom, og har let ved at føle sig uretfærdigt behandlet, med tudeture og hysteri som følge. Det giver ham lidt udfordringer på det sociale, men han udvikler sig hele tiden. 

Han lyder navne som Bassemand og Bullerbasse, og ikke så gerne pive-prinsesse eller baby-mus. De er så sarte, de unge nu til dags.  

Sebastian er født med en genetisk sygedom ligesom mor, dog en sjælden blodsygdom kaldet ”spherocytose”. Heldigvis er han ikke specielt påvirket af den og lever et helt almindeligt liv, me halvårlige kontroller. Sebastians specialist har heldigvis sagt god for at tage ham med på en jordomsejling i 4 år, og så længe man ikke minder ham om det manglede internet på størstedelen af turen, så glæder Sebastian sig også rigtig meget til at skulle afsted… han har fået en mærkelig ide om at så slipper han for skole, men der bliver han nok noget overrasket.  

Jeg Karina, er en glad og positiv pige, med en tendens til at snakke for meget, og være lidt for udadvendt.
 Jeg glemmer helt sikkert ting der ikke er skrevet ned, og måske dem der er, da det der med hukommelse vist ikke er noget mit hoved finder så vigtigt mere, efter jeg er blevet kronisk smertepatient.

 Det betyder at jeg skal have de fleste ting af vide flere gange før det hænger fast, og det er ikke fordi jeg ikke synes det er vigtigt at huske, men engang imellem er det som om min hjerne lige nulstiller når jeg blinker, og det er faktisk ret så ubelejligt.
 Med et stort socialt behov, passer jeg godt ind i sejlerlivsstilen hvor man kommer hinanden ved, og lige får en sludder med nabobåden, bager en kage til havnekontoret eller får et glas vin med tidligere fremmede i solnedgangen.
 Mit sociale behov bliver dog udfordret af at jeg går hjemme med min sygdom og derfor ikke kommer så meget ud som før, så når Torben kommer hjem, eller vi kommer ud, kan jeg være lidt af en udfordring, og mest af alt minde om en hundehvalp med bolden i munden der hopper op og ned af benene med et ” skal vi lege..hva? hva? Hva?” udtryk.  Jeg prøver dog at begrænse mit gnubberi op ad fremmedes ben… det er tilsyneladende ilde set på i det sociale rum. 

Jeg er uddannet forsknings Laborant, og arbejdede på Novo Nordisk med alt sådan noget vigtigt medicin forsknings noget, indtil jeg for 3 år siden begyndte at få smerter i mine led. Først en sygemelding, så igennem hele møllen i 2 år, indtil jeg for 1 år siden fik min diagnose: Hypermobil Ehlers Danlos, arvet efter min mor.  Det er en bindevævssygdom som giver store smerter pga. løse led, og dårligt bindevæv i hele kroppen. Pt bruger jeg kørestol til aflastning på ture, og jeg håber det ikke bliver værre.  

Vi tog en beslutning om at vores liv ikke ender her, sådan en bette sygdom skal ikke stoppe os, så vi besluttede at udleve vores drøm om at sejle ud i verden, for at opleve de mørke stjerneklare nætter på havet, sidde på en fjern ø og se solens stråler bryde horisonten ved solopgang, bade i krystalklart vand med hvide bløde sandstrande, og opleve duftene, lydende og menneskerne fra helt anderledes kulturer end vores. 
Opleve at have tid til hinanden som familie, og få alle de her oplevelser sammen. 

Vi købte båden i november ´17, sejlede den hjem fra Holland i påsken ’18, og vi tager afsted i Marts 2020. Pensionen blev hævet, opsparingskonti blev tømt og nu bor vi på båden fuld tid, for at spare det sidste sammen før afgang. 

Her på Bloggen vil jeg skrive lidt om det hele. Mine tanker og følelser om hele projektet, hvordan det er at bo på en båd og sejle jorden rundt med en smertefuld sygdom, og hvordan vi alle håndterer den nye hverdag, godt som skidt. Jeg vil formentlig spare jer for udpenslende historier om søsyge og dårlig mave, men jeg lover ikke noget. Følg med på vores eventyr ud i verden, her på bloggen, på youtube og de sociale medier. 

Stil endelig spørgsmål, eller kom med feedback, jeg vil rigtig gerne høre fra dig. 

Mvh  

Karina