Hvad jeg ikke har set før, var at den ene tønde hang i mastekranen, ud over vandet, og de unge (ikke nybegynderne) mødte op i tørdragter og slog til tønden i luften på vej i havnen, og der er langt ned til vandet!! Behøver jeg sige at det tog lidt tid at få tønden ned?? men underholdende var det!
Sebastian og Isabella holdt sig på land og slog den anden tønde sammen med resten af de fremmødte, jeg har dog desværre ingen billeder da jeg har to børn der ikke rigtig gider det der udklædning!
Især Sebastian er svær at få i et kostume.. det der med at klæde sig ud passer ikke rigtig den unge mand. Jeg fik ham dog i et ninja kostume i skolen mandag.. i omkring 5 min, men det tæller da også lidt!
Men sjovt var det, tønderne kom ned, ungerne og voksne fik sagt hej og glæder sig til sæsonen starter igen, og dagen sluttede med hygge, Kakao og fastalavnsboller i klubhuset. Hvor er det skønt at være medlem af en fantastisk sejlklub med søde mennesker og masser af fantastiske aktiviteter for både voksne og ungdommen!
Idag stormer det noget så frygteligt, så rebene knager, masten synger og båden gynger...jeg sidder med varm pebermynte te, Isabella sidder med jordbær te og ser "politi jagt" ved siden af mig og det er egentlig meget hyggeligt. Blæst plejer ikke at føles ret meget i båden, men vinden må komme fra en anden retning så det mærkes mere.
Vi er begyndt at se frem til at der åbnes for vandet på broerne så vi kan flytte væk fra den faste vinter bro, og komme ned på vores flydebro igen, hvor vi også nemmere kan komme ind og ud. Og lur mig om ikke vi også glæder os til at begynde at tage bad på båden igen, når de pbner for den nemme vandtilførsel! Det er sjovt hvad det er der kan irritere, og hvad der fungerer godt når man bor på båden om vinteren. Så er vi igen blevet klogere på os selv, og det er jo egentlig meget godt.
Nu er der kun ca et år til vi tager afsted, og det virker pludselig meget tæt på! Listerne er stadig lange, pengene små og tiden føles kort når jeg tænker på alt det jeg skal nå at sætte mig ind i endnu. Men vi når det nok. Ind imellem får jeg dog nogle små anfald af panik, indtil jeg igen husker at verden er lille, og vi er aldrig længere væk end en flyvemaskine, og så får jeg det bedre igen.
I weekenden skal torben på kursus sammen med et par andre fædrer fra junior afdelingen, så de kan lære at blive jolle trænere for juniorerne. Sebastian har en lege aftale, og da Isabella og jeg så er alene hjemme, ja så tager vi da på tøsetur! Og så slår vi lige et smut forbi rigshospitalet og besøger min mor som er indlagt igen. Det er en pokkers sygdom vi har, og jeg er hver dag taknemmelig for at jeg ikke er så syg som min mor, og beder til at jeg aldrig bliver det.
Nå men aftensmaden laver ikke sig selv... god aften til dig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar