Countdown!

Idag er det den 28 marts 2019... det betyder at om præcist et når fra nu, der har vi lige sagt farvel til alt vi kender.

Farvel til familie, venner, Torbens job, ungernes skole, sikkerhedsnet og velfærds Danmark hvor man altid har en livline.

Og så starter Eventyret!

Eller på sin vis er det jo allerede startet, da vores liv og hverdag hovedsageligt drejer sig omkring den tur vi skal ud på, og vi bor på båden for at spare sammen og gøre båden klar... alt er med fokus på forberedelse.

Jeg glæder mig vildt meget! Og samtidig giver det et ængsteligt sug i maven når jeg tænker på at vinke farvel, og sejle ud af marinaen. For selvfølgelig et det også skræmmende.

Om et år fra nu, sejler vi, på vej mod tyskland og kanalerne til Middelhavet... ud i det ukendte! det er godt nok vildt at tænke på alligevel.

Nu skal året lige gå med førstehjælps kursus, bådprojekter, og masser af sejllads... og mon ikke tiden flyver afsted, og så er vi ligepludselig på vej...  365 dage igen.. nedtællingen er for alvor igang!

Fødselsdag og forår

Igår var det Isabellas fødselsdag, 9 år blev hun, og jeg tror ikke at det er muligt at glæde sig mere end hun havde glædet sig! I 2 uger talte hun dagene ned, og kunne næsten ikke sove om natten, og det er endda uden det helt store planlagt, og gudske lov da, for tænkt hvor dårlig hun så havde været hvis vi havde planlagt en stor fest, den stakkels pige!


Morgenmad i pyntet cockpit , opvarmet naturligvis, farfar og hustru kom og spiste med. Derefter ud til Isabellas bedste ven, ponyen Malou, som man næsten skulle tro var hende der havde fødselsdag sådan som hun fik gulerødder og kæleri.  Det er virkelig dejligt at se hvordan Isabella lyser op når hun er sammen med Malou, og går og visker hemmeligheder ind i hendes store ører imens hun spiser græs og lytter opmærksomt. Det er Isabellas foretrukne lytter... en der aldrig bliver træt af hun snakker, og aldrig svarer igen... Perfekt!


Efter lidt frisk forårs luft , hvor solen faktisk lige var fremme og titte kort, så kørte vi i biografen og så Ternet Ninja, og jeg må indrømme at ham Anders Mattesen, han kan nu noget!
 Desværre blev isabella ramt af høj feber og fik mere ondt i halsen under filmen, så vi droppede bones, som hun ellers havde bestemt og glædet sig til, og hentede i stedet pizza med hjem og hyggede.

Alt i alt en rigtig god dag, med en lidt uheldig afslutning.. men så er det jo godt hun både får lov at fejre en til for klassen, og en for familien.


Vi er efterhånden kommet i forårshumør her i marinaen, og vi kan næsten ikke vente med at komme igang med forårsklargøring af båden! og hold op hvor hun trænger, efter en våd og blæsende vinter med pladrede vinterstøvler ind og ud af cockpit, saltvandssprøjt og gnubbende fendere der har sat sine mærker på fribordet, teaken der tigger om at få skyllet alt jord og mudder væk, og polering af alt det hvide gelcoat der er mat og mærket. Og ikke mindst, vi glæder os til at få vintermåtter og presenning af så vi kan få masser af lys og luft ind i Evy igen.


Det er blevet længere lyst, og vi kan mærke solen virkelig får fat nu, når vi sidder i cockpit teltet og nyder udsigten, og alle træerne og buskene på marinaen er begyndt at springe ud og det føles bare rigtig skønt. Det kan også mærkes på ungerne de dage solen er fremme, at de gerne vil ud og lege i stedet for at gemme sig for vejret nede i båden.


Jeg mærker også tydeligt hvordan solen trænger ind i mine celler og giver humøret en tak op ad efter en vinter nede i båden med vinduerne dækket til de fleste steder, og jeg glæder mig på min krops vegne til varmen kommer og lindrer mine led og fylder mig op med energi.


Der er nu kun 1 år og 3 dage til vi kaster fortøjningerne og sejler ud på eventyr.. det er altså lidt vildt!

Fastalavn, og alt det der..

I søndags var det fastalavn, og traditionen tro var der arrangeret 2 tønder på marinaen for sejlklubben.

Hvad jeg ikke har set før, var at den ene tønde hang i mastekranen, ud over vandet, og de unge (ikke nybegynderne) mødte op i tørdragter og slog til tønden i luften på vej i havnen, og der er langt ned til vandet!!  Behøver jeg sige at det tog lidt tid at få tønden ned?? men underholdende var det!

Sebastian og Isabella holdt sig på land og slog den anden tønde sammen med resten af de fremmødte, jeg har dog desværre ingen billeder da jeg har to børn der ikke rigtig gider det der udklædning!

Især Sebastian er svær at få i et kostume.. det der med at klæde sig ud passer ikke rigtig den unge mand. Jeg fik ham dog i et ninja kostume i skolen mandag.. i omkring 5 min, men det tæller da også lidt!

Men sjovt var det, tønderne kom ned, ungerne og voksne fik sagt hej og glæder sig til sæsonen starter igen, og dagen sluttede med hygge, Kakao og fastalavnsboller i klubhuset. Hvor er det skønt at være medlem af en fantastisk sejlklub med søde mennesker og masser af fantastiske aktiviteter for både voksne og ungdommen!

Idag stormer det noget så frygteligt, så rebene knager, masten synger og båden gynger...jeg sidder med varm pebermynte te, Isabella sidder med jordbær te og ser "politi jagt" ved siden af mig og det er egentlig meget hyggeligt. Blæst plejer ikke at føles ret meget i båden, men vinden må komme fra en anden retning så det mærkes mere. 

Vi er begyndt at se frem til at der åbnes for vandet på broerne så vi kan flytte væk fra den faste vinter bro, og komme ned på vores flydebro igen, hvor vi også nemmere kan komme ind og ud. Og lur mig om ikke vi også glæder os til at begynde at tage bad på båden igen, når de pbner for den nemme vandtilførsel!  Det er sjovt hvad det er der kan irritere, og hvad der fungerer godt når man bor på båden om vinteren. Så er vi igen blevet klogere på os selv, og det er jo egentlig meget godt. 

Nu er der kun ca et år til vi tager afsted, og det virker pludselig meget tæt på! Listerne er stadig lange, pengene små og tiden føles kort når jeg tænker på alt det jeg skal nå at sætte mig ind i endnu. Men vi når det nok. Ind imellem får jeg dog nogle små anfald af panik, indtil jeg igen husker at verden er lille, og vi er aldrig længere væk end en flyvemaskine, og så får jeg det bedre igen.

I weekenden skal torben på kursus sammen med et par andre fædrer fra junior afdelingen, så de kan lære at blive jolle trænere for juniorerne. Sebastian har en lege aftale, og da Isabella og jeg så er alene hjemme, ja så tager vi da på tøsetur! Og så slår vi lige et smut forbi rigshospitalet og besøger min mor som er indlagt igen. Det er en pokkers sygdom vi har, og jeg er hver dag taknemmelig for at jeg ikke er så syg som min mor, og beder til at jeg aldrig bliver det.

Nå men aftensmaden laver ikke sig selv...  god aften til dig!