Det gik simpelthen over alt forventning! Det var det fedeste kursus, og jeg mødte 23 fantastiske mennesker som alle er på vej ud i verden med hver deres historie!
Hele weekenden gik med sejlerhistorier, teamwork og tankespil.
Vi lærte at håndtere dæksmatrosen der er faldet 2,5m ned fra masten og bløder ud af øret, "Søren" der er faldet ned af trappen og har knoglebrud og indre blødninger i benet, "Mette" der har skåret sig under madlavnig og har pulserende blødninger fra underarmen, mavesmerter, malaria, røgforgiftning, hjertestop, underafkøling og meget mere! Og jeg siger bare... grissebassen til jul har ikke chance, den får jeg hurtigt syet sammen da jeg nu mestrer til fulde at sy sådan et svin sammen på no time! ;-)
Jeg kunne dog godt have undværet øvelsen hvor vi alle skulle stikke sidemanden og sprøjte 1ml saltvand ind i lårmusklen på hinanden, bare for at prøve teknikken... jeg er stadig øm her 3 dage senere! (og det er ikke bare mig, de voksne mænd peb også ;-) )
Det var første gang jeg oplevede at sidde sammen med sådan en gruppe af ligesindede, som alle deler den samme drøm om at sejle ud i verden, og næsten er på vej. Det var en fantastisk følelse at sidde og dele drømme og planlægning, bekymringer og praktiske overvejelser med folk i "samme båd", bogstaveligt talt. Jeg håber helt sikkert på at møde nogle af dem ude i verden de næste par år.
Turen frem og tilbage gik lyn hurtigt i godt selskab med Katinka og hendes datter Laura, som var rigtig hyggelige at sludre med, og et par fantastiske søde damer!
Det tog mig et par dage i sengen at komme mig oven på weekenden, men det var virkelig det hele værd og kan stærkt anbefales.
Igår var det dagen hvor Sebastian ikke længere skulle kigge på når Isabella sejler optimist, og sammen med 4 andre friske unge småsøskende, startede han på det nyoprettede "krabbehold" som Torben underviser.
Første dag var de både ude i kajakker og optimister, dog uden sejl. Det var en skøn følelse at se de glade storsmilende unger der bare labbede det hele i sig, og pludselig følte sig en meter større.
I bedste Sebastian stil, endte han dog med at blive træt og give sig til at hyle op ude i sin kajak, fordi han ikke kunne overskue at ro de sidste 5m ind til broen da han ikke gad mere, og jeg er ret sikker på de kunne høre ham helt inde i Holbæk centrum. 2 min efter da blæsten førte han índ til broen alligevel, og han proklamerede han aldrig skulle sejle kajak igen, glemte han dog alt om at være sur, da han fik tilbudt en tur i gummibåden ud af havnen og sejle stærkt med de andre unger... fantastisk!
Afslutningsvis var der saftevand, chokolade kiks og pølsehorn i klubhuset, og så var alt godt igen og det havde været en dejlig eftermiddag. Det er et klassisk eksempel på min dejlige dreng... han går fra glad til sur, til glad igen på få minutter, og det er jo sådan det er at være 7 år og stadig lærer at begå sig i verdenen.
Isabella var som sædvanligt super sej, hun sejlede som en der aldrig har lavet andet, og klarede både kryds ind og ud af havnen, og svær bro øvelse som en prof. og man kan ikke andet end at være stolt af dem begge! <3
Her er lige lidt billeder :
Ingen kommentarer:
Send en kommentar