Førstehjælp og første dag på plaskeholdet.

Førstehjælpskursus... tjek!

Det gik simpelthen over alt forventning! Det var det fedeste kursus, og jeg mødte 23 fantastiske mennesker som alle er på vej ud i verden med hver deres historie!

Hele weekenden gik med sejlerhistorier, teamwork og tankespil.

Vi lærte at håndtere dæksmatrosen der er faldet 2,5m ned fra masten og bløder ud af øret, "Søren" der er faldet ned af trappen og har knoglebrud og indre blødninger i benet, "Mette" der har skåret sig under madlavnig og har pulserende blødninger fra underarmen, mavesmerter, malaria, røgforgiftning, hjertestop, underafkøling og meget mere! Og jeg siger bare... grissebassen til jul har ikke chance, den får jeg hurtigt syet sammen da jeg nu mestrer til fulde at sy sådan et svin sammen  på no time! ;-)

Jeg kunne dog godt have undværet øvelsen hvor vi alle skulle stikke sidemanden og sprøjte 1ml saltvand ind i lårmusklen på hinanden, bare for at prøve teknikken... jeg er stadig øm her 3 dage senere! (og det er ikke bare mig, de voksne mænd peb også ;-) )


Det var første gang jeg oplevede at sidde sammen med sådan en gruppe af ligesindede, som alle deler den samme drøm om at sejle ud i verden, og næsten er på vej. Det var en fantastisk følelse at sidde og dele drømme og planlægning, bekymringer og praktiske overvejelser med folk i "samme båd", bogstaveligt talt. Jeg håber helt sikkert på at møde nogle af dem ude i verden de næste par år.

Turen frem og tilbage gik lyn hurtigt i godt selskab med Katinka og hendes datter Laura, som var rigtig hyggelige at sludre med, og et par fantastiske søde damer!
Det tog mig et par dage i sengen at komme mig oven på weekenden, men det var virkelig det hele værd og kan stærkt anbefales.


Igår var det dagen hvor Sebastian ikke længere skulle kigge på når Isabella sejler optimist, og sammen med 4 andre friske unge småsøskende, startede han på det nyoprettede "krabbehold" som Torben underviser.
Første dag var de både ude i kajakker og optimister, dog uden sejl. Det var en skøn følelse at se de glade storsmilende unger der bare labbede det hele i sig, og pludselig følte sig en meter større.
I bedste Sebastian stil, endte han dog med at blive træt og give sig til at hyle op ude i sin kajak, fordi han  ikke kunne overskue at ro de sidste 5m ind til broen da han ikke gad mere, og jeg er ret sikker på de kunne høre ham helt inde i Holbæk centrum. 2 min efter da blæsten førte han índ til broen alligevel, og han proklamerede han aldrig skulle sejle kajak igen, glemte han dog alt om at være sur, da han fik tilbudt en tur i gummibåden ud af havnen og sejle stærkt med de andre unger... fantastisk!

Afslutningsvis var der saftevand, chokolade kiks og pølsehorn i klubhuset, og så var alt godt igen og det havde været en dejlig eftermiddag. Det er et klassisk eksempel på min dejlige dreng... han går fra glad til sur, til glad igen på få minutter, og det er jo sådan det er at være 7 år og stadig lærer at begå sig i verdenen.

Isabella var som sædvanligt super sej, hun sejlede som en der aldrig har lavet andet, og klarede både kryds ind og ud af havnen, og svær bro øvelse som en prof. og man kan ikke andet end at være stolt af dem begge! <3


Her er lige lidt billeder :

Regnvejr, Panik og Pandekager.

Ungerne er netop kørt med Torben til en helt almindelig, regnfuld forårsdag i den danske folkeskole, og her sidder jeg og skutter mig under et tæppe med varm kaffe og kigger på at dråberne triller ned af lugerne, og hamrer på ruffet imens fyret egentlig holder båden dejlig varm. Jeg er alligevel er lidt kuldeskær efter en nat med meget lidt søvn, og det kedelige vejr gør det ikke bedre... sådan en gang gråvejr er lidt demotiverende!

Jeg bliver inde idag, da jeg hverken skal til fysioterapeut, møder på skolen, tandlæger eller andet... vi tog hele turen med Sebastian igår og i forgårds hvor jeg fik ordnet blodprøver, speciallægebesøg på hospitalet, tandlæge besøg og tværfagligt møde med skole pga Sebastians udfordringer med det sociale, hvor vi prøver at finde ud af om han er traumatiseret og angst pga hans tidlige lange sygdomsforløb med indlæggelser og smerter eller om han har noget autisme. Heldigvis har vi en lille supermand det tager det hele i stiv arm.. han er jo desværre vokset op med det. Det er alt sammen lidt drænende, så idag bliver jeg under tæppet og drømmer mig væk til et år fra nu hvor vi gerne skal være nået ned omkring det franske forår, og forhåbentlig lidt bedre vejr.

I morgen tager jeg til Fanø for at lære "udvidet førstehjælp for langturssejlere" der handler om alt fra syning af sår, øjenskader, hovedskader, lægge drop og give sprøjter, til knoglebrud og medicinering af opstartende blindtarmsbetændelse. Vi spiller pladen fuld! Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at få det med i bagagen og føle at jeg har noget jeg kan bidrage med, og føle jeg er klar hvis der sker noget med mine børn eller os.

Det var først for en uges tid siden jeg kom til at kigge lidt realistisk på det og tænke "kan jeg egentlig klare det her kursus, rent fysisk?" da jeg pludselig kom til at tænke på den 4 timer lange transport derhen, 8 timers undervisning med øvelser og fysisk deltagelse, sove i en fremmed seng og så op og have 8 timer mere, og 4 timers transport hjem. Heldigvis fandt jeg en løsning ved at være så fræk at skrive til deltagerene om der var nogen der ville følges, og nu skal jeg køre frem og tilbage med en mor og datter som også har båd i vores marina, så det bliver sikkert rigtig hyggeligt, og sparer mig for anstrengelsen ved selv at køre bilen, så jeg forhåbentligt bedre kan klare den lange undervisning.
Det bliver stadig mega hårdt, fysisk og psykisk og vil kræve nogle dages ro efterfølgende, men jeg glæder mig alligevel.

Jeg kiggede i kalenderen og der er nu kun 10 måneder og 19 dage til afgang! Jeg må indrømme det får mig til at panikke lidt! For jeg har jo slet ikke styr på hjemmeskolen endnu, har ikke lært flydende spansk og opfrisket mit fransk, har ikke lært alle de vigtige knob og udtryk (sejlerskolen går fint), har ikke fået lavet liste over havne vi vil besøge ned igennem kanalerne og videre ud til Gibraltar, mangler at lære om henkogning, lave gæsteflag, har ikke lavet liste over alt det jeg burde lave lister over! Båden er næsten klar, det er mere mig der halter bagefter. På trods af små daglige panik anfald, og stres over alt det jeg tror jeg skal nå, så ved jeg også godt at det nok skal gå. Jeg skal nok nå det hele, og det der spansk kan jeg jo også lære på turen mod spanien, og det der henkogning skal jeg jo bare kunne før vi krydser atlanten. Og så glæder jeg mig igen! Glæder mig til sol og varme, til spil og lange samtaler, stjernekig med samtaler om universet med ungerne, solop/nedgange, delfiner og verden under havet som over havet, sandslotte på paradisstrande og spændende anderledes mad. Jeg glæder mig til at opleve verden med Torben og børnene, og vise børnene alt det der er derude og se dem udvikle sig og forhåbentlig komme hjem som selvsikre små individer med en meget større forståelse for vores planet og dens befolkning.

Alt det der med søsyge, bådreperationer, sygdom og dårligt vejr, det gider jeg ikke tænke på idag, sådan en regnvejrsdag tænker jeg på det gode og hyggelige, og mon ikke jeg laver en stor portion eftermiddagspandekager til når ungerne kommer hjem og vi skal hygge i gråvejret.

Påskeferie!

Så er det påskeferie, ungerne er hjemme, solen skinner og vi hygger med både inde og ude aktiviteter.. men nyder også bare at ligge under dynen om morgenen og snue.. sådan bare fise den af og ikke gide at stå op før hen mod kl 8 fordi det er møg koldt udenfor, og dynen er så lækker varm og hyggelig.

Torben tog med vores venner til Tyskland i weekenden for at hjælpe med at sejle en Bavaria 46 hjem til Danmark, og derfor var ungerne og jeg hjemme og hyggede med masser af alt det usunde og en god film. Isabella havde plaget hele dagen for om ikke vi kunne leje den her film ALLE hendes venner i skolen havde set, og lige i det øjeblik tænkte jeg kun, "nå ja , det er da også lang tid siden jeg så den sidst, så hvorfor egentlig ikke?"  så vi lejede den og sad og så film da Torben ringede og spurgte "hvad laver I? ja vi ser film.... "hyggeligt, hvilken film...?" og kort efter jeg fortalte det brød han sammen af grin da han fortalte beskeden videre i baggrunden til vores venner... "seriøst skat" sagde han... " med tanke på at vi bor på en båd, planlægger at sejle ud i 4 år, og ugen efter påske tager vi færgen til Oslo må mini-cruice, og så sidder du med vores to små børn hvoraf den ene er temmelig meget grisling og ser TITANIC??? og lige da han sagde det kunne jeg egentlig godt se det komiske i det, og igen da skibet går ned i filmen og Sebastian udbrød " Jeg skal bare IKKE sætte mine ben på nogen færge i næste uge, eller nogensinde" med gråd i stemmen, krybende helt op i siden på mig, der så jeg min fejlbedømmelse. Set i bakspejlet kunne vi måske have lejet Ternet Ninja i stedet....

Altså, så er det jo heller ikke værre end at efter en snak med ungerne om Titanic og hvad der skete, og jeg forsikrede dem at der ikke er isbjerge i caribien og stillehavet, og at jeg lovede højt og helligt at færgen til oslo ikke synker imens vi er ombord, så ville begge unger stadig godt med både på mini eventyr til Oslo, og på eventyr ud i verden... og så håber og krydser jeg naturligvis for at jeg ikke lovede noget jeg ikke kan holde ;-)


Resten af påskeferien vil jeg forsøge at lade være med at traumatisere vores børn yderligere, og nøjes med en sejltur, et besøg I svigermors nye hus på Lolland, et besøg hos fremmede med-jeanneau-ejere for at prøve at hjælpe med at fikse et sejl de har problemer med (altså Torben fikser, jeg drikker kaffe)

Og så satser vi på en 3 dages sejltur hen over weekenden hvis vejret arter sig som udsigten siger, og ikke moder natur smider sne i hoved på os igen.. man ved jo aldrig med det Danske "forår" ;-)


Livet på båden er stadig skønt, og nu endnu mere når solen skinner, bådene kommer i vandet og det summer af liv i marinaen! Vi får hilst på en masse mennesker, ungerne har fået legekammerater igen og der sker bare noget dejligt når Marinaen vågner op igen efter vinteren. I morgen ryger vintermåtterne, og så skal Evy gøres lækker-smækker igen med noget fribordspolering, rengøring og nye projekter der skal laves. Vi har bla besluttet at bygge et par børnekøjer i vores kahyt, skal indrette et dykker rum, bygge trin i masten, montere motorkran, og en masse andet, og det filmer vi og putter på youtube.

Vi har holdt en lille pause fra youtube kreationer imens vi tænkte over det her med at man ikke længere kan kommentere på videoer med børn i, men vi har besluttet at fortsætte, og så må man kommentere på facebook, her eller instagram.. det går nok alt sammen, og så får youtube mpske fikset problemerne en dag. Så ny video kommer snart.

Nå ja, jeg starter jo sejlerskole lige om lidt, og i søndags fik vi bådene i vandet og fik mast på, og Isabella har fået læsebriller!

Rigtig god påske til dig og dine kære!

Kh
Karina :-

Countdown!

Idag er det den 28 marts 2019... det betyder at om præcist et når fra nu, der har vi lige sagt farvel til alt vi kender.

Farvel til familie, venner, Torbens job, ungernes skole, sikkerhedsnet og velfærds Danmark hvor man altid har en livline.

Og så starter Eventyret!

Eller på sin vis er det jo allerede startet, da vores liv og hverdag hovedsageligt drejer sig omkring den tur vi skal ud på, og vi bor på båden for at spare sammen og gøre båden klar... alt er med fokus på forberedelse.

Jeg glæder mig vildt meget! Og samtidig giver det et ængsteligt sug i maven når jeg tænker på at vinke farvel, og sejle ud af marinaen. For selvfølgelig et det også skræmmende.

Om et år fra nu, sejler vi, på vej mod tyskland og kanalerne til Middelhavet... ud i det ukendte! det er godt nok vildt at tænke på alligevel.

Nu skal året lige gå med førstehjælps kursus, bådprojekter, og masser af sejllads... og mon ikke tiden flyver afsted, og så er vi ligepludselig på vej...  365 dage igen.. nedtællingen er for alvor igang!

Fødselsdag og forår

Igår var det Isabellas fødselsdag, 9 år blev hun, og jeg tror ikke at det er muligt at glæde sig mere end hun havde glædet sig! I 2 uger talte hun dagene ned, og kunne næsten ikke sove om natten, og det er endda uden det helt store planlagt, og gudske lov da, for tænkt hvor dårlig hun så havde været hvis vi havde planlagt en stor fest, den stakkels pige!


Morgenmad i pyntet cockpit , opvarmet naturligvis, farfar og hustru kom og spiste med. Derefter ud til Isabellas bedste ven, ponyen Malou, som man næsten skulle tro var hende der havde fødselsdag sådan som hun fik gulerødder og kæleri.  Det er virkelig dejligt at se hvordan Isabella lyser op når hun er sammen med Malou, og går og visker hemmeligheder ind i hendes store ører imens hun spiser græs og lytter opmærksomt. Det er Isabellas foretrukne lytter... en der aldrig bliver træt af hun snakker, og aldrig svarer igen... Perfekt!


Efter lidt frisk forårs luft , hvor solen faktisk lige var fremme og titte kort, så kørte vi i biografen og så Ternet Ninja, og jeg må indrømme at ham Anders Mattesen, han kan nu noget!
 Desværre blev isabella ramt af høj feber og fik mere ondt i halsen under filmen, så vi droppede bones, som hun ellers havde bestemt og glædet sig til, og hentede i stedet pizza med hjem og hyggede.

Alt i alt en rigtig god dag, med en lidt uheldig afslutning.. men så er det jo godt hun både får lov at fejre en til for klassen, og en for familien.


Vi er efterhånden kommet i forårshumør her i marinaen, og vi kan næsten ikke vente med at komme igang med forårsklargøring af båden! og hold op hvor hun trænger, efter en våd og blæsende vinter med pladrede vinterstøvler ind og ud af cockpit, saltvandssprøjt og gnubbende fendere der har sat sine mærker på fribordet, teaken der tigger om at få skyllet alt jord og mudder væk, og polering af alt det hvide gelcoat der er mat og mærket. Og ikke mindst, vi glæder os til at få vintermåtter og presenning af så vi kan få masser af lys og luft ind i Evy igen.


Det er blevet længere lyst, og vi kan mærke solen virkelig får fat nu, når vi sidder i cockpit teltet og nyder udsigten, og alle træerne og buskene på marinaen er begyndt at springe ud og det føles bare rigtig skønt. Det kan også mærkes på ungerne de dage solen er fremme, at de gerne vil ud og lege i stedet for at gemme sig for vejret nede i båden.


Jeg mærker også tydeligt hvordan solen trænger ind i mine celler og giver humøret en tak op ad efter en vinter nede i båden med vinduerne dækket til de fleste steder, og jeg glæder mig på min krops vegne til varmen kommer og lindrer mine led og fylder mig op med energi.


Der er nu kun 1 år og 3 dage til vi kaster fortøjningerne og sejler ud på eventyr.. det er altså lidt vildt!

Fastalavn, og alt det der..

I søndags var det fastalavn, og traditionen tro var der arrangeret 2 tønder på marinaen for sejlklubben.

Hvad jeg ikke har set før, var at den ene tønde hang i mastekranen, ud over vandet, og de unge (ikke nybegynderne) mødte op i tørdragter og slog til tønden i luften på vej i havnen, og der er langt ned til vandet!!  Behøver jeg sige at det tog lidt tid at få tønden ned?? men underholdende var det!

Sebastian og Isabella holdt sig på land og slog den anden tønde sammen med resten af de fremmødte, jeg har dog desværre ingen billeder da jeg har to børn der ikke rigtig gider det der udklædning!

Især Sebastian er svær at få i et kostume.. det der med at klæde sig ud passer ikke rigtig den unge mand. Jeg fik ham dog i et ninja kostume i skolen mandag.. i omkring 5 min, men det tæller da også lidt!

Men sjovt var det, tønderne kom ned, ungerne og voksne fik sagt hej og glæder sig til sæsonen starter igen, og dagen sluttede med hygge, Kakao og fastalavnsboller i klubhuset. Hvor er det skønt at være medlem af en fantastisk sejlklub med søde mennesker og masser af fantastiske aktiviteter for både voksne og ungdommen!

Idag stormer det noget så frygteligt, så rebene knager, masten synger og båden gynger...jeg sidder med varm pebermynte te, Isabella sidder med jordbær te og ser "politi jagt" ved siden af mig og det er egentlig meget hyggeligt. Blæst plejer ikke at føles ret meget i båden, men vinden må komme fra en anden retning så det mærkes mere. 

Vi er begyndt at se frem til at der åbnes for vandet på broerne så vi kan flytte væk fra den faste vinter bro, og komme ned på vores flydebro igen, hvor vi også nemmere kan komme ind og ud. Og lur mig om ikke vi også glæder os til at begynde at tage bad på båden igen, når de pbner for den nemme vandtilførsel!  Det er sjovt hvad det er der kan irritere, og hvad der fungerer godt når man bor på båden om vinteren. Så er vi igen blevet klogere på os selv, og det er jo egentlig meget godt. 

Nu er der kun ca et år til vi tager afsted, og det virker pludselig meget tæt på! Listerne er stadig lange, pengene små og tiden føles kort når jeg tænker på alt det jeg skal nå at sætte mig ind i endnu. Men vi når det nok. Ind imellem får jeg dog nogle små anfald af panik, indtil jeg igen husker at verden er lille, og vi er aldrig længere væk end en flyvemaskine, og så får jeg det bedre igen.

I weekenden skal torben på kursus sammen med et par andre fædrer fra junior afdelingen, så de kan lære at blive jolle trænere for juniorerne. Sebastian har en lege aftale, og da Isabella og jeg så er alene hjemme, ja så tager vi da på tøsetur! Og så slår vi lige et smut forbi rigshospitalet og besøger min mor som er indlagt igen. Det er en pokkers sygdom vi har, og jeg er hver dag taknemmelig for at jeg ikke er så syg som min mor, og beder til at jeg aldrig bliver det.

Nå men aftensmaden laver ikke sig selv...  god aften til dig!

 

At bo på en båd

Nu er vores første vinter på båden snart ovre, og foråret begynder at titte frem ind imellem, med lune solskinsstråler i ansigtet og mildere vinde. Vintergækkerne  og erantis er fremme og over alt er der hvidt og gult og det er jo lige til at blive glad i låget af!

Da vi valgte at flytte ud på båden og bo her i 2 år før afgang, vidste vi ikke helt hvad vi gik ind til... vi kom fra et hus på ca 140m2 med 1200m2 have, gulvvarme og masser af varmt vand, og før nu ville jeg havde svoret at det var fysisk umuligt for manden min at tage et bad på under 20 minuter under skolhedt vand, men han overraskede mig og holder sig til de 5 min der er mindste køb på kortet i baderummet (han fik dog lov at bruge 15min juleaften, helt urimelig er jeg ikke).

Nogle ting vi har lært af at bo på en båd om vinteren:

*Mennesker afgiver enormt meget fugt når de sover... som i virkelig meget!

*At spare på vandet er en dyd (det er nemlig mega bøvlet at rulle den der store slange ud oppe fra toilettet og rulle helt ned til båden for at fylde vand på, den vejer jo et ton...mindst!!)

*At kondens er noget ham der nede i helvede har skabt for at genere os.. det kommer de mest uventede steder, og i enorme mængder! længe leve affugtere..

* At varme sokker er min ven, og man skal have flere par! gulvarme er ikke en luksus vi tilbyder ombord på Evy.

* At vi har alt alt for meget tøj der skal hænges op og tørre... det skal vi have lavet om på, for et   tørrestativ inde i båden med vådt tøj... er ikke praktisk! tørretumbling er dyrt, men nødvendigt.

* At mudrede vinterstøvler ikke hører til på en båd, siger jeg dybt frustreret og ofte.

* At varmt fedtstof fra en pande der rammer iskoldt vand i slangen fra vasken størkner ret hurtigt og   danner en prop... lærte jeg da vasken stoppede til.

* At det faktisk er ret hyggeligt og smukt at sidde med varm kaffe og se solopgangen hen over vandet, med   rimfrost på broen, sådan en vintermorgen.

Status på at bo på båden her efter første vinterer at vi mest elsker det! Vi nyder nærværet, de få m2 der skal holdes, hyggen ved at bo så tæt og at være så tæt på naturen og vandet.. ænderne der svømmer rundt i havnen, og naboskabet med vores med-fastliggere. De dårlige ting fylder heldig vis mindst.

Nu glæder vi os til foråret tager rigtig fat og vi kan smide vintermåtterne og få båden gjort fin igen, og komme ud på længere sejlture. Vi har allerede sejlet ud to gange, en i vinterferien og en i søndags, og det var bare en helt særlig følelse at komme ud på vandet og mærke båden bevæge sig i bølgerne, og glide igennem vandet, med solen i ansigtet, efter de lange mørke måneder i havn.

Morgenkaffen er drukket, ungerne er afleveret, så nu vil jeg folde noget vasketøj, og få ordnet de småting jeg skal idag, før ungerne skal hentes.

Rigtig god dag til dig!

Lidt billeder fra Februar :